{"id":1256,"date":"2024-04-08T13:20:16","date_gmt":"2024-04-08T13:20:16","guid":{"rendered":"https:\/\/re-lab.kwang.studio\/?p=1256"},"modified":"2024-04-09T18:57:22","modified_gmt":"2024-04-09T18:57:22","slug":"impact-ledelse-i-et-komplementaert-forhold-med-regenerativ-okonomi","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/re-lab.kwang.studio\/index.php\/2024\/04\/08\/impact-ledelse-i-et-komplementaert-forhold-med-regenerativ-okonomi\/","title":{"rendered":"Impact ledelse i et komplement\u00e6rt forhold med regenerativ \u00f8konomi"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Vi er n\u00e5et til vejs ende p\u00e5 denne eksplorative unders\u00f8gelse af begrebet \u201dimpact ledelse\u201d, og jeg h\u00e5ber der undervejs har v\u00e6ret plads til refleksioner og inspirationer hos jer. Jeg h\u00f8rer stadig gerne fra jer, hvis der er perspektiver, som b\u00f8r unders\u00f8ges n\u00e6rmere.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Jeg sluttede forrige artikel af med en kort intro til denne, hvor vi skulle tale impact p\u00e5 formel. Det skal vi ogs\u00e5, men efter et opl\u00e6g af John Fullerton p\u00e5 Krogerup H\u00f8jskole d. 18. september, som jeg i \u00f8vrigt ikke have forestillet mig havde nogen sammenh\u00e6ng med impact ledelse, kom der alligevel interessante input til n\u00e6rv\u00e6rende artikel, s\u00e5 derfor udvider vi den lille artikelserie.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\"><strong>Bier og blomster<\/strong><\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Overskriften kunne v\u00e6re taget ud af b\u00f8ger om beplantning, \u00f8kosystemer eller biodiversitet, men nej, det handler om regenerativ \u00f8konomi og impact ledelse, og om k\u00e6rlighed til vores planet, vores globale samfund og kommende generationer.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Fullertons principper danner grundlag for en holistisk tilgang til \u00f8konomisk udvikling, der sigter mod at skabe en positiv indvirkning p\u00e5 mennesker og planeten, ved at bev\u00e6ge sig v\u00e6k fra overforbrug for i stedet at fremme regenerering og b\u00e6redygtighed. Hertil ser jeg impact ledelse som en naturlig m\u00e5de, hvorp\u00e5 ledere agere og forankre principperne i deres strategier, adf\u00e6rd og kultur. Jeg vil derfor n\u00e6vne et par eksempler p\u00e5 det komplement\u00e6re forhold, s\u00e5dan som jeg b\u00e5de l\u00e6ser Fullerton og Impact ledelse.<\/p>\n\n\n\n<blockquote class=\"wp-block-quote is-layout-flow wp-block-quote-is-layout-flow\">\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Princippet om &#8220;V\u00e6rdi i holistisk perspektiv&#8221; refererer til ideen om at vurdere og forst\u00e5 v\u00e6rdi p\u00e5 en m\u00e5de, der tager h\u00f8jde for alle relevante aspekter af en situation eller beslutning. Det indeb\u00e6rer at se p\u00e5 hele billedet i stedet for at fokusere sn\u00e6vert p\u00e5 enkeltelementer eller isolerede faktorer.<\/p>\n<cite>John Fullerton<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">N\u00e5r man anvender dette princip, overvejer man de bredere konsekvenser, sammenh\u00e6nge og p\u00e5virkninger af en beslutning eller handling. Man tager hensyn til b\u00e5de de direkte og indirekte virkninger p\u00e5 forskellige interessenter, milj\u00f8et, samfundet og \u00f8konomien. Princippet handler om at undg\u00e5 at tr\u00e6ffe beslutninger, der kan have uforudsete negative konsekvenser andre steder i systemet. B\u00e5de Fullerton og impact ledelse har her et tydeligt fokus p\u00e5 at skabe v\u00e6rdig p\u00e5 tv\u00e6rs af tre dimensioner, den s\u00e5kaldt Trible Bottom Line (\u00f8konomi, social og milj\u00f8).<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Kort sagt opfordrer princippet om &#8220;V\u00e6rdi i holistisk perspektiv&#8221; til at se p\u00e5 den store sammenh\u00e6ng og t\u00e6nke langsigtet, n\u00e5r man vurderer v\u00e6rdien af en beslutning eller handling. Det hj\u00e6lper med at sikre, at beslutninger er afbalancerede, b\u00e6redygtige og ansvarlige i forhold til de forskellige interesser, der er involveret. Princippet indeb\u00e6rer det, som impact ledelse mestrer, nemlig s\u00e5kaldt \u201dkatedral-t\u00e6nkning\u201d, dvs. man t\u00e6nker flere generationers tid ind i beslutningsprocesser og strategi.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\"><em>Fra udvinding til bevarelse<\/em><\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Et princip, der understreger vigtigheden af at anerkende og respektere de naturlige gr\u00e6nser og \u00f8kosystemer, som \u00f8konomiske aktiviteter opererer indenfor. Det indeb\u00e6rer bevidst at undg\u00e5 overudnyttelse af ressourcer for i stedet at genskabe og beskytte vores naturressourcer og menneskelige kapital. Som impact leder vil man hertil have et naturligt fokus p\u00e5 at anvende data, overv\u00e5ge og evaluere om ens aktiviteter, produkter eller services underst\u00f8tter en bevarelse af naturressourcer og menneskelig kapital. Dertil vil impact ledere formentlig arbejde med en mere regenerative v\u00e6rdik\u00e6de og cradle-to-cradle principper i en supply chain.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\"><em>Diversitet og samh\u00f8righed<\/em><\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Selvom Fullerton ikke n\u00f8dvendigvis har formuleret et specifikt princip om diversitet, er mangfoldighed og inklusion indlejret i regenerativ t\u00e6nkning som en v\u00e6sentlig faktor for at opn\u00e5 positive resultater p\u00e5 b\u00e5de \u00f8konomisk og samfundsm\u00e6ssigt niveau. Fullerton betoner selv diversitet af perspektiv, som en m\u00e5de at forst\u00e5 komplekse problemer fra forskellige vinkler. Dette inkluderer at inkorporere forskellige perspektiver og erfaringer, som diversitet blandt medarbejdere og interessenter bringer til bordet. Dette hj\u00e6lper med at skabe mere nuancerede og effektive l\u00f8sninger.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det handler ogs\u00e5 om kulturel og social diversitet, hvortil Fullerton betoner, at en regenerativ tilgang v\u00e6rds\u00e6tter forskellige kulturelle og sociale baggrunde. Dette princip handler om at skabe inkluderende arbejdsmilj\u00f8er og samarbejde med mangfoldige samfund for at forst\u00e5 og h\u00e5ndtere impact i forskellige kontekster.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Impact ledelse har som et klart omdrejningspunkt fokus p\u00e5 at inddrage forskellige interessentgrupper, herunder forbrugere, medarbejdere, investorer og samfund og ser mangfoldighed som en kilde til styrke og som s\u00f8ger at fremme samarbejde p\u00e5 tv\u00e6rs af forskellige grupper og sektorer, samt erkendelse af, at ens handlinger og beslutninger ogs\u00e5 p\u00e5virker det omkringliggende \u00f8kosystem.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\"><em>Edge-effekt og innovation<\/em><\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Fullerton bruger selv begrebet edge-effekt, som en m\u00e5de at beskrive, de s\u00e6rlige forhold eller egenskaber der findes ved gr\u00e6nserne af et \u00f8kosystem. Det refererer til det faktum, at overgangszonen mellem to forskellige \u00f8kosystemer eller habitater ofte har unikke karakteristika, der adskiller sig fra det, der findes i de indre dele af hvert \u00f8kosystem, fx en organisation eller dele af samfund.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I en s\u00e5dan overgangszone opst\u00e5r der p\u00e5 sin vis plads og rum til ideer og forstyrrelser, der kan f\u00f8re til \u00f8get kreativitet og innovation. N\u00e5r organisationer uds\u00e6ttes for forskellige tilgange og l\u00f8sninger, kan de udvikle nye og mere effektive metoder til at opfylde deres m\u00e5l. Dette kan omfatte alt fra regenerativ produktion og optimering af forsyningsk\u00e6der til sociale initiativer og naturbevarelse. Som impact leder vil man naturligt have en nysgerrighed i at afsondre samarbejder i eget og udvidet \u00f8kosystem, med henblik p\u00e5 at innovere.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\"><strong>Hvad er det interessante ved regenerativ \u00f8konomi og impact ledelse?<\/strong><\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det sp\u00f8rgsm\u00e5l stillede jeg mig selv, da jeg egentlig var halvvejs gennem artiklen. I min optik er det interessant p\u00e5 to niveauer:<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">1: Det vision\u00e6re og ambiti\u00f8se i at begge dele taler ind til en ny m\u00e5de at t\u00e6nke, agere og handle p\u00e5. At det for alvor er n\u00f8dvendigt med nye principper for b\u00e5de ledelse og \u00f8konomi. Vores organisationer kan ikke leve i isolation eller eksistere i fremtiden, hvis de kun har \u00e9n \u00f8konomisk bundlinje. Sidst men ikke mindst, at Fullertons principper og impact ledelse endeligt g\u00f8r op med:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>At ressourcer er uendelige i mange generationer fremover.<\/li>\n\n\n\n<li>At skabe profit er den eneste m\u00e5de, en virksomhed kan skabe v\u00e6rdi p\u00e5.<\/li>\n\n\n\n<li>At det, du ikke g\u00f8r som virksomhed, vil f\u00e5 betydning, is\u00e6r i dine medarbejderes \u00f8jne<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">2: De handlingsorienterede v\u00e6rkt\u00f8jer, som b\u00e5de ligger i Fullerton og impact-ledelse begrebet. Her n\u00e6vner jeg kort, dem jeg selv har erfaring med p\u00e5 et praktisk niveau:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>At mapping af eget \u00f8kosystem, indsigt i interessenters behov og de omkringliggende omgivelser er afg\u00f8rende for ens evne til at skabe v\u00e6rdi, b\u00e5de \u00f8konomisk, socialt og milj\u00f8m\u00e6ssigt<\/li>\n\n\n\n<li>At multi-perspektivering og diversitet har betydning i forhold til at kunne l\u00e6re, innovere og arbejde kreativt<\/li>\n\n\n\n<li>At betingelser for liv i organisationer fremmes mere, n\u00e5r ledere bevidst arbejder med et \u00f8kosystemperspektiv, frem for hierarkier<\/li>\n<\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Vi er n\u00e5et til vejs ende p\u00e5 denne eksplorative unders\u00f8gelse af begrebet \u201dimpact ledelse\u201d, og jeg h\u00e5ber der undervejs har v\u00e6ret plads til refleksioner og inspirationer hos jer.<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":1257,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[19,15,16],"class_list":["post-1256","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-artikel","tag-impact-ledelse","tag-ledelse","tag-regenerativ-ledelse"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/re-lab.kwang.studio\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1256","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/re-lab.kwang.studio\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/re-lab.kwang.studio\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/re-lab.kwang.studio\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/re-lab.kwang.studio\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1256"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/re-lab.kwang.studio\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1256\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1890,"href":"https:\/\/re-lab.kwang.studio\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1256\/revisions\/1890"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/re-lab.kwang.studio\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1257"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/re-lab.kwang.studio\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1256"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/re-lab.kwang.studio\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1256"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/re-lab.kwang.studio\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1256"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}