Flere har fundet det helt store viskel\u00e6der frem og er i gang med at viske de eksisterende rammer og linjer ud, for herefter at omskrive fort\u00e6llingen om det danske arbejdsmarked og klassiske arbejdsformer. Et arbejdsmarked, som mange af vores for\u00e6ldre og bedstefor\u00e6ldre b\u00e5de k\u00e6mpede for og identificerede sig med. Og m\u00e5ske det g\u00f8r en smule ondt p\u00e5 mange at \u00e9n af de grundpiller, som vores samfund st\u00e5r p\u00e5, bliver genfortolket, transformeret og illustreret p\u00e5 nye m\u00e5der.<\/p>\n\n\n\n
Og det er ikke kun selve arbejdsmarkedet, der er under gevaldig forandring, men selve den m\u00e5de vi t\u00e6nker, handler og f\u00f8ler for arbejde er til debat. Tal fra Ritzau viser bl.a. 4 ud af 10 danskere overvejer at skifte job inden for det n\u00e6ste \u00e5r, og at det moderne arbejdsliv if\u00f8lge l\u00e6ge Imran Rashid er en perfekt storm i relation til de forhold, der skaber mental mistrivsel. Det er derfor p\u00e5 tide, at vi erkender og acceptere at det nuv\u00e6rende arbejdsmarked og arbejdsliv hverken er b\u00e6redygtigt eller vitalt.<\/p>\n\n\n\n
Med en kort artikelserie kigger jeg n\u00e6rmere p\u00e5 tendenser p\u00e5 arbejdsmarked og fremtidens arbejdsformer, herunder bud p\u00e5 et mere regenerativt syn p\u00e5 arbejde og hvad iv\u00e6rks\u00e6ttere, freelancere og selvst\u00e6ndige eftersp\u00f8rger i deres s\u00f8gen p\u00e5 et harmonisk arbejdsliv. Jeg vil ogs\u00e5 fremh\u00e6ve den \u00f8gede m\u00e6ngde af platforme og hvorfor netv\u00e6rk og f\u00e6llesskaber er absolut n\u00f8dvendig for manges arbejdsgl\u00e6de og arbejdsliv.<\/p>\n\n\n\n
Denne artikel har prim\u00e6rt fokus p\u00e5 de samfundsm\u00e6ssige forandringer p\u00e5 arbejdsmarkedet og hvordan begrebet \u201dworkforce ecosystem\u201d anvendes til at forklare de nye m\u00e5der at anskue adgangen til kompetencer og f\u00e6rdigheder p\u00e5, og hvordan begrebet repr\u00e6senterer en mere moderne tilgang til relationer og samarbejder.<\/p>\n\n\n\n
Det er formentlig meget f\u00e5 mennesker i Danmark, der ikke p\u00e5 en eller anden vis har haft en rolle, funktion, relation eller lyst til at v\u00e6re del af arbejdsmarkedet, men som finder det eksisterende format utrolig begr\u00e6nsende, sv\u00e6rt eller for rigidt. For mange har det derfor v\u00e6ret n\u00f8dvendigt at stille sig uden for det etablerede \u201dsystem\u201d, fordi der har v\u00e6ret s\u00e5 stor uoverensstemmelse mellem egne v\u00e6rdier og de traditionelle organisationers, fordi tabet af autonomi eller medbestemmelse er for stort eller fordi det har for store menneskelige omkostninger at forts\u00e6tte i det s\u00e6dvanlige arbejdsliv.<\/p>\n\n\n\n
Og det danske arbejdsmarked er en af de helt fundamentale elementer i den danske velf\u00e6rdsmodel. Der er gennem generationer k\u00e6mpet for bedre vilk\u00e5r, rettigheder, fair krav og forventninger. Transaktioner mellem arbejdsgiver og arbejdstager har i \u00e5revis v\u00e6ret en udveksling mellem k\u00f8b af kompetencer\/ tid mod en \u00f8konomisk betaling i form af l\u00f8n og med det klare form\u00e5l at udnytte menneskelig ressource til at skabe produktivitet og v\u00e6kst.<\/p>\n\n\n\n
Senere hen har den \u00f8konomiske betaling ogs\u00e5 v\u00e6ret i form af pension, arbejdsmarkedsbidrag og barsel. Og senere hen igen har organisationer etableret HR-enheder for at udvikle og fremme forhold og arbejdsrammer for deres \u201dressourcer\u201d, s\u00e5 de forblev en fast del af organisationen, og der blev nedsat samarbejdsudvalg mellem arbejdsgiver og tillidsrepr\u00e6sentanter for at sikre at vilk\u00e5r og rettigheder blev overholdt.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 mange m\u00e5der har den danske model en fuldst\u00e6ndig legitim rolle og position i mange danske virksomheder, brancher og sektorer, hvilket ogs\u00e5 g\u00f8r det virkelig sv\u00e6rt at flytte eller transformere et arbejdsmarked med tunge v\u00e6rdim\u00e6ssige og kulturelle r\u00f8dder. Dem der v\u00e6lger en anden tilknytningsform til arbejdsmarkedet end fastans\u00e6ttelse skal n\u00e6rmest ogs\u00e5 kunne hive 10 argumenter op af hatten for at forklare sit valg.<\/p>\n\n\n\n
Herhjemme har vi sv\u00e6rt ved at f\u00e5 reel statistik p\u00e5 antallet af freelancere, gig-workers eller fastlancers, men tal fra K\u00f8benhavns Universitet viser dog en stigning i antallet af det, de kalder \u201datypiske\u201d ans\u00e6ttelser, dvs. freelancere og gig-workers. Her kan jeg ikke lade v\u00e6re at tr\u00e6kke p\u00e5 smileb\u00e5ndet over betegnelsen \u201datypiske\u201d, der let kan associeres til \u201dunormal\u201d eller \u201dafvigende fra det normale\u201d, og dermed noget som virker negativt eller mindre tiltalende.<\/p>\n\n\n\n
F\u00e6lles for de atypisk besk\u00e6ftigede er ogs\u00e5, at de ikke blot arbejder p\u00e5 mere fleksible vilk\u00e5r, men de oplever ogs\u00e5 ofte mindre sikkerhed p\u00e5 arbejdsmarkedet end deres fastansatte kollegaer. Og netop den \u00f8konomiske usikkerhed og nerv\u00f8sitet kan v\u00e6re afg\u00f8rende i fors\u00f8get p\u00e5 at etablere et andet \u201dnormalt\u201d arbejdsliv.<\/p>\n\n\n\n
Jeg har selv i en \u201dherlig\u201d dialog med Magistrenes A-kasse f\u00e5et besked om, at jeg fint kunne v\u00e6re selvst\u00e6ndig, men at jeg samtidig skulle s\u00f8ge \u201dalmindelige\u201d jobs, og at jeg skulle st\u00e5 til r\u00e5dighed for dem for at v\u00e6re berettiget til dagpenge \u2013 ogs\u00e5 p\u00e5 dage, hvor jeg havde kundem\u00f8der. Denne opfattelse af, at v\u00e6re selvst\u00e6ndig som noget sekund\u00e6rt og \u201dhobbyagtigt\u201d siger virkelig noget om at vores danske model har lang vej igen til at kunne favne langt flere arbejdsformer end 8-16 stillinger. Da jeg fortalte en bekendt om min oplevelse, sagde hun meget rammende:<\/p>\n\n\n\n
\n\u201d Vi betaler med vores privat\u00f8konomi for samfundsinnovation\u201d.<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n
Den s\u00e6tning lader vi bare st\u00e5 lidt\u2026<\/p>\n\n\n\n
\u00d8kosystemer er fremtidens svar p\u00e5 arbejdsstyrke<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
Trods den lidt h\u00e5rde og bekymringsfulde start p\u00e5 artiklen, s\u00e5 synes jeg stadig at kunne skimte krystalkuglens klare lys. For der er en omstilling i gang, og der er bev\u00e6gelser p\u00e5 arbejdsmarkedet, som uden tvivl vil s\u00e6tte markante spor i fremtiden. Tal fra World Economic Forum forudser, at der i 2035 vil v\u00e6re flere freelancere end fastans\u00e6ttelser. Om tempoet er det samme i Danmark, er uvist, men det i hvert fald fakta, der b\u00f8r tages til efterretning og handles p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Tal fra MIT Sloan og Deloitte viser ogs\u00e5, at flere organisationer forventer en v\u00e6kst i brug af eksterne bidragsydere. Allerede tilbage i 2021 gennemf\u00f8rte MIT Sloan og Deloitte en global unders\u00f8gelse om organisationers syn p\u00e5 og vurdering af \u201darbejdsstyrke\u201d. Ud af denne unders\u00f8gelse opstod begrebet \u201dworkforce ecosystem\u201d, der defineres som:<\/p>\n\n\n\n
\nA structure focused on value creation for an organization that consists of complementarities and interdependencies. This structure encompasses actors, from within the organization and beyond, working to pursue both individual and collective goals.<\/em><\/p>\nMIT Sloan<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n
Begrebet illustrerer meget fint at organisationers arbejdsstyrke ikke l\u00e6ngere drejer sig udelukkende om faste medarbejdere, der udf\u00f8rer arbejde gennem line\u00e6re karriereveje. Arbejdsstyrken omfatter i dag en r\u00e6kke interne og eksterne parter, herunder medarbejdere, entrepren\u00f8rer, professionelle tjenesteudbydere, freelancere, iv\u00e6rks\u00e6tter, crowdsourcede bidragydere og andre. Men selvom definitionen af \u201carbejdsstyrke\u201d er udvidet, er den nuv\u00e6rende h\u00e5ndtering af arbejdsstyrken i praksis stadig prim\u00e6rt fokuseret p\u00e5 fuldtids\/deltidsansatte, og selvom investeringer i netop den gruppe fortsat er aktuel, er det n\u00f8dvendigt med en mere balanceret investering, s\u00e5 organisationer er i stand til at h\u00e5ndtere den samlede arbejdsstyrke – ogs\u00e5 den eksterne del, som forventes at stige, jf. World Economic Forum.<\/p>\n\n\n\n
Det er p\u00e5 ingen m\u00e5der en nyhed, at organisationer bruger ekstern arbejdskraft for at opretholde en stabil arbejdsstyrke, men brugen er accelereret som f\u00f8lge af bl.a. corona og h\u00f8j joboms\u00e6tning. Denne tendens ses bl.a. i studie fra Universum, hvor flere virksomheder har gjort det til en del af deres rekrutteringsstrategi, at s\u00f8ge blandt boomerangansatte, freelancere, selvst\u00e6ndige iv\u00e6rks\u00e6ttere og konsulenter, og hvor der ogs\u00e5 p\u00e5 strategisk plan budgetteres med, at 8-10 pct. af \u201dbemandingen\u201d kommer fra eksterne konsulenter.<\/p>\n\n\n\n
Hvis denne tendens holder stik, vil fremtidens arbejdsstyrke blive mere diverse og sammensat, hvilket if\u00f8lge Deloitte og MIT Sloan skaber mange muligheder for at innovere og forny organisationers eksistensgrundlag i fremtiden:<\/p>\n\n\n\n
Embracing diversity, equity, and inclusion in workforce ecosystems can lead to increased innovation and value creation, along with greater opportunities for fairness and representation.<\/em><\/p>\n\n\n\n
I rapporten fra MIT Sloan fra 2021 udtrykker flere ledere dog, at de p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt oplever at v\u00e6re splittet mellem to realiteter. P\u00e5 den ene side henter de ekstern arbejdskraft ind, og p\u00e5 anden side er de fleste systemer og processer designet og rettet mod interne medarbejdere. Det kan blive en kamp at forene disse to realiteter og kan blandt andet have en indvirkning p\u00e5 strategier, ledelse og ikke mindst kulturen.<\/p>\n\n\n\n
Det er med andre ord helt centrale kerneomr\u00e5der i nutidens organisationer, der skal gent\u00e6nkes for at kunne omstille sig til et \u00f8kosystem best\u00e5ende af mange tilknyttede akt\u00f8rer, som hverken vil fastans\u00e6ttes eller v\u00e6re del af den konventionelle arbejdsstyrke.<\/p>\n\n\n\n
Brugen af \u201dworkforce ecosystem\u201d er et blandt mange nye begreber, som er opst\u00e5et i fors\u00f8get p\u00e5 at forklare fremtidens arbejdsliv og arbejdsmarked p\u00e5. Og vi begynder i langt h\u00f8jere grad at bruge begreber inden for b\u00e6redygtighedsretorikken til at forst\u00e5 og tale om det gode arbejdsliv p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Jeg tror n\u00e6ppe det er et tilf\u00e6ldigt sammenfald, at vi samtidig med at have erkendt et overforbrug af planetens ressourcer, ogs\u00e5 har erkendt at vi har drevet rovdrift p\u00e5 vores mentale forbrug og energi, hvorfor vores behov for at genfinde et mere balanceret og meningsfuldt arbejdsliv endelig er i fokus.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Flere har fundet det helt store viskel\u00e6der frem og er i gang med at viske de eksisterende rammer og linjer ud, for herefter at omskrive fort\u00e6llingen om det danske arbejdsmarked og klassiske arbejdsformer. Et arbejdsmarked, som mange af vores for\u00e6ldre og bedstefor\u00e6ldre b\u00e5de k\u00e6mpede for …<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":1236,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[33,32,34,35],"class_list":["post-1291","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-artikel","tag-arbejdsmarked","tag-gig-workers","tag-moderne-arbejdsliv","tag-regenerativ-paradigme"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/re-lab.kwang.studio\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1291","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/re-lab.kwang.studio\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/re-lab.kwang.studio\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/re-lab.kwang.studio\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/re-lab.kwang.studio\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1291"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/re-lab.kwang.studio\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1291\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1906,"href":"https:\/\/re-lab.kwang.studio\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1291\/revisions\/1906"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/re-lab.kwang.studio\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1236"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/re-lab.kwang.studio\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1291"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/re-lab.kwang.studio\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1291"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/re-lab.kwang.studio\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1291"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}